SIMPEL OG SOFISTIKERET
Med 200-serien introducerer BOSS en ny generation af pedaler, der pakker avanceret lyd og alsidighed ned i en strømlinet størrelse, der sparer plads på dit pedalboard. Grab-and-go kontroller og multifunktionskontakter gør betjeningen nem og intuitiv, mens de indbyggede hukommelsespladser giver mulighed for at gemme flere opsætninger, der øjeblikkelig kan hentes ind. Alle pedaler i 200-serien har premium lydkvalitet med 32-bit AD/DA, 32-bit intern processering og 96 kHz samplingrate samt understøttelse af yderligere kontrol via eksterne kontakter, en expressionspedal eller MIDI.
EQ-200 er den mest fleksible kompakte EQ, der nogensinde er lavet til guitar og bas. Den har to wide-range 10-bånds EQ-kanaler, plus indbygget grafisk display, der viser overblik over den aktuelle EQ-kurve. Ved hjælp af frit valgbare signalveje kan man konfigurere kanalerne til stereo-, parallel- eller seriefunktion, og det er endda muligt at patche eksterne pedaler ind til dybere pre/post formning af lyden. Endvidere kan frekvenscentrene for alle 10 bånd indstilles til tre forskellige typer, så du optimerer EQ-200'erens evner til forskellige instrumenter.